Beskrivelse
HVIDVIN - DRUER: 100% Vermentino. 14 % Alkohol Korkprop Tørstofindhold: 23,78 gr/l Totalsyre: 5,77 gr/l Restsukker: 0,86 gr/l PH 3,4
Strågul farve m/ grønne strejf. Intens, delikat og let krydret/ urtet duft. Fed, frugtig og balanceret smag m/ let cremede og krydrede noter, som slutter med en dejlig friskhed. Efterlader tungen let fedtet og krydret.
Gæret på ståltank. Efter gæringen omrøres bundfaldet periodisk, dette er med til at give den "cremede" og fede stil i forening med at en lille del af vinen er lagret på små egefade.
Vinen er "Naturgæret" - gæring via den naturlige gær, som sidder uden på drueskindet. Efter klaring tappes vinen på flaske og frigives til salg.
Serveres ved 8 - 10 grader. Ideel vin til aperitif, fisk, grillet fisk, stegt fisk, skaldyr, lyst fjerkræ, asparges, ældre faste oste, risotto, antipasti, salater.
Perfekt til fisk og især hummer og lign. qua den let krydrede sødme i vinen, som matcher eks.vis hummer perfekt ! Lækker krydret/ urtet smag m/ fin syre og laaang eftersmag.
Behøver nødvendigvis ikke at blive dekanteret / omhældt.
Bør senest drikkes 3 - 4 år - regnet fra høståret.
INFO: Et brag af en hvidvin. Årgang 2025 er igen et hit. Vinen har netop nu ( marts 2026 ) den urtede dominans i duften. Over sommeren "samles" duft og smag og det "urtede" nedtones samtidig med at vinen bliver mere kompleks og dyb i smagen. En udvikling, som bestemt er værd at vente på - men omvendt optræder vinen netop ung og sprudlende.
En hvidvin, som sætter Sardinien på hvidvinens verdenskort. Stærkt overset kvalitetsvin.













