Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: Grenache og Syrah 14,5 % Alkohol korkprop
Dyb mørkrød farve. Fyldig duft af urter / garrigue og modne sorte bær. Ekstraktrig og fyldig bær- og frugtdreven smag, der hænger ved på tungen og afsluttes med en fin syre i forening med bløde tanniner. Frugtsmagen fornemmes i lang tid i munden. Håndplukkede druer fra sydvendt skråning. Lavt hektarudbytte 24 HL, vidner om kvalitet og koncentration.
Gæret på gamle fade, med indledende kold-maceration og efterfølgende primær alkoholisk gæring ved 28 grader. Under hele forløbet foretages omrøring og overpumpning, for at få det frugtige udtryk. Slutteligt lagret 18 mdr. på gamle fade.
Der fremstilles kun omkring 900 flasker af denne vin om året.
Serveres v/ 16 - 18 grader til kødretter, simreretter, oksekød, fjervildt, dyrevildt og dansk julemad samt oste.
Behøver nødvendigvis ikke iltning / omhældning.
Skal vinen drikkes uden mad - anbefales et par timer på karaffel.......
Bør drikkes senest 10 år fra høståret.
INFO: En voldsom og fyldig bærdreven Rhônevin. Imponerende duft og smag og nærmest essensagtig bærfrugt i munden. Vinen mister ikke balancen, trods fylde og koncentration. Et sikkert hit til kræsne vinganer.
Masser af duft og mellem kraftig smag, der er blød og fin. Super elegant vin ! Stilen fra producenten m/ forholdsvis frugtige vine er ganske tydelig - uden at vinen bliver tung.