Beskrivelse
HVIDVIN - DRUER: 100 % Sauvignon Blanc 13 % Alkohol Skruelåg
Frisk og fyldig vin med klassisk duft af sauvignon blanc m/ hyld og sødme fra eksotisk frugt. Fed, frisk og fyldig i smagen m/ lidt tropiske frugter og fin syre samt "crispy" mineralitet i eftersmagen. Vinen har efter gæringen lagret på bundfaldet, som giver en mere fed og kraftig smag. Fremstillet af druer fra Awatere Valley. Gæret og lagret på ståltanke.
Serveres til "alt godt fra havet", lyse kødretter, asparges eller som aperitif.
Serveres v/ 8 - 10 grader. Bør drikkes senest 3- 4 år fra høståret.
INFO: Denne vin er en "enkeltmarksvin" fra Awatere Valley fremstillet efter bæredygtige principper. I forhold til den "almindelige" KONO er Awatere en kende mere fed og knap så parfumeret i duften, men besidder alle de klassiske kendetegn fra Sauvignon Blanc - bare i en mere dæmpet udgave.
Sauvignon Blanc er Marlborough’s og dermed også New Zealands stjerne. Vingården KONO blev grundlagt i 1998 og er den første vingård ejet af New Zealands indfødte Maori-folk. Et spændende projekt, som bare er endnu mere autentisk, end så mange andre vingårde.