Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 80 % Cabernet Franc, 10 % Malbec og 10 % Petit Verdot Alkohol 14,5 % Korkprop
Mørk, næsten sort vin. Voldsom duft af sorte modne frugter og animalske noter. Magtfuld, blød og frugtfyldt smag med saft og kraft samt lidt mineralitet. I eftersmagen er der blødhed, sødme og en let kant af syre, samt strejf af lakrids. Smager bare voldsomt i eftersmagen, som næsten er uden sidestykke. Vinen er velegnet til mad eller til nydelse for sig selv. Lagret 18 mdr. på franske egefade - hvoraf 70 % er nye.
Serveres til grillretter, rødt kød med lille fedtindhold, kraftige vildtretter og ost.
Serveres ved 16 - 18 grader - gerne til den kølige side, så opleves vinen markant bedre og mindre sød. Bør drikkes senest 15 år fra høståret - afhænger af årgangen.
Bør nødvendigvis ikke dekanteres / iltes.
INFO: Stor vin, som nærmest må beskrives som "En oversøisk Bordeaux på steroider". Virkelig duft og smag i særklasse. Vinen kan drikkes med mad, men fortjener vel, at blive nydt af dine bedste glas - uden mad, til en gang uforfalsket nydelse i ren spekulation over livet, vinen og ikke mindst, hvordan det kan lade sig gøre, at frembringe en vin som denne ? Vinen er grundet sin voldsomhed - nærmest mættende, som en tung amarone. Denne vin er tæt på toppen af vine fra Bodega Aleanna, kun overgået af et par enkeltmarksvine, hvor disse har et tilnavn. Nogle af druerne til denne vin stammer fra disse højt beliggende marker, i næsten 1500 meters højde.