Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Tempranillo 15 % Alkohol korkprop
Mørk, mørk farve m/ sorte tendenser. Duft af kraftige, modne bær samt fad og lakrids. Fyldig og insisterende smag, der åbner sig lag på lag. Eftersmagen er lang og blød. Svag sødme i smagen, som holdes på plads af en fin mineralitet. Fremstillet på druer fra ca. 40-årige vinstokke. Gæret på træfade og herpå lagret 14 måneder på delvist nye fade, som har været brugt til 1. vinen Pingus. Vinen klarer naturligt og filtreres ikke, hvorfor der findes lidt sediment / bundfald, når vinen får lidt alder.
Serveres til oksekød, kalv, mørkt fjerkræ og vildt samt oste.
Serveringstemperatur 16 - 18 grader. Dekantering / iltning på karaffel i et par timer gør godt.
Bør drikkes 10 - 15 år fra høståret - afhængigt af årgangen.
Bør egentlig gemmes i mindst 5 år - fra høståret, før den drikkes og når den når omkring sine 10 år, falmer frugten gerne en smule. Hvornår den skal drikkes - er en smagssag.
INFO: Flot vin fra danskeren Peter Sisseck - kaldet PING i familien. Han her lavet et enestående arbejde og frembragt den ene store vin efter den anden. Falder du for Flor de Pingus, vil du sikkert også falde for topvinen Pingus - som dog koster næsten det 8-dobbelte. Mange betegner Flor de Pingus som Sisseck´s mesterværk - for den er til at købe for menneskepenge - modsat Pingus. Køb og gem denne vin - hvis du kan ?