Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Pinot Noir 13,5 % Alkohol Korkprop
NB! VINEN ER KNÆKKET I SYREN - Nogle flasker smager dermed mere fladt og let tørt i eftersmagen.
VINEN KAN SAGTENS DRIKKES - men opfylder ikke VINOMANS kriterier for fuld pris !
Blød i duften, elegant i smagen og gennemført balanceret. Smagen har de klassiske let syrlige "røde bær", som slutter af i en blød og cremet smag på tungen. Vinen er gæret på ståltanke og herpå lagret 14 mdr. på franske egefade, hvoraf 25 % af fadene er nye.
Serveres til lyse kødretter, grillet tun og ost. Serveringstemperatur 14 - 16 grader.
Bør drikkes senest 5 - 6 år fra høståret.
INFO: DEC 2021: Vinen viser nogen tegn på alder og har en let brunlig farve og lav syre. Dufter af pínot noir og smagen er blød og cremet. Grundet vinens status - er den derfor nedsat kraftigt.
Et brag af en oversøisk vin på druen pinot noir. Vinen er virkelig tro mod sit ædle ophav - fra Bourgogne. Denne vin er "kølig" i stilen da druerne kommer fra kystnære marker, tæt på Stillehavet, syd for San Francisco. Dagene er noget køligere, end inde i landet og tågen fra de kølige nætter, letter først over middag, så solen ikke "steger" druerne.
Mange oversøiske pinot noir-vine, fra eksempelvis Californien, ender tit med, at være alt for "bamsede" - læs: frugtige og søde, hvor elegancen bare er pist væk. De "bamsede" vine er dem fra de marker, som får mest sol og har den højeste gennemsnitstemperatur, hvorved syren er næsten ikke eksisterende. På den vis får man en sød, blød og ikke særlig elegant vin. Smag og behag er forskellig og det skal man respektere, men hvorfor ikke drikke noget vellavet kvalitetsvin ?