Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: Corvina m.fl. 13,5 % Alkohol skruelåg
Kraftig rød farve. Duft af sorte modne bær og lidt kirsebær. Magtfuld smag med god saft og kraft. Midtvejs fornemmes let sødme, som slutter i et let tørt / syrligt bid m/ lidt kirsebærsten. Smagen med mørke bær hænger ved på tungen. Serveres til lettere kødretter, tapas, oste, dansk julemad m/ de lysere kødtyper eller som et godt glas vin. Kan evt. dekanteres / iltes.
INFO: Fremstillet på delvist tørrede druer. En metode som er en af de 4 "ripasso-metoder". En klassisk ripasso er det ikke, for den savner den svage krydrede bitterhed, som stammer fra amarone-kvaset. Men en dejlig saftig vin er det ! En "lille" ripasso, som banker supermarkeds-amaroner, der i sammenligning er for enkle. Da druerne kommer fra et større geografisk område, Veneto-regionen, må vinen ikke kaldes for Ripasso, som kun tilhører vin på druer med oprindelse i Valpolicella. Ripasso eller ej - metoden med helt eller delvist tørrede druer bruges i dag over det meste af Italien og... verden, da mange vinnydere sætter pris på en kraftigere og mere essensrig vin. En lækker og delikat vin ! Skål !