Beskrivelse
RØDVIN - DRUE: 100 % Syrah
Vinen har en flot bouquet af sort frugt med antydning af krydderier og violet samt lidt hvid peber. Smagen er elegant og har en silkeblød struktur med fin, underliggende syre. Afsluttes med en flot, lang og fyldig eftersmag.
Druerne til denne vin kommer fra specielt udvalgte parceller med terroir af skifer og granit, som giver vinen en helt speciel mineralitet. Halvdelen af druerne bliver ikke afstilkede, mens den anden halvdel afstilkes. Vinen gæres med vildgær og lagrer 11 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 15% er nye fade. Vinen aftappes ufiltreret.
Serveres til alle kødretter, en god bøf, kraftigt fjerkræ, vildt.