Beskrivelse
HVIDVIN - DRUER: 100 % Chardonnay 13,9 % Alkohol Totalsyre: 7,7 gr/l. Korkprop
Fed, gullig farve. Kraftig duft af ristet fad og modne lyse frugter. Vinen fremstå fed i glasset m/ flotte "gardiner". Kraftig smag med masser af frugt, ristet fad og lidt mineralitet. Eftersmagen er let krydret og hænger på tungen i lang tid. Lagret 16 mdr. på nye franske fade. 60 % af vinen har gennemgået malolaktisk gæring.
Serveres til svampe- og pastaretter og som uforfalsket meditation for sig selv.
Serveringstemperatur 12 - 15 grader. Behøver umiddelbart ikke dekantering / iltning.
Bør drikkes senest 5 - 7 år efter høståret.
INFO: En kraftig, fed og alligevel tilpas kølig amerikansk chardonnay. Glem alt om en fadpumpet chardonnay. Vinen fornemmes let oxideret i duften, men smagen afsluttes af en fin mineralitet, der holder vinen i balance. En særdeles lækker vin, som koster, men også præsterer noget særligt.