Beskrivelse
HVIDVIN - DRUER: 60 % Semillon og 40 % Chenin Blanc 13% Alkohol Korkprop
Gylden farve. Duft af citrus, modne lyse stenfrugter og voks. Frisk og mellemkraftig smag m/ stenfrugt og lidt voks samt lidt krydderi. Eftersmag m/ lidt syre og frugt m/ krydderi på tungen, som hænger ved.
Druerne til denne vin kommer fra et afgrænset område nær byen Lujan de Cuyo i Mendoza. Markerne ligger ca. 950 meter over havets overflade, hvor druerne oplever store temperaturudsving i løbet af døgnets 24 timer. Den kraftige soleksponering, kombineret med lave temperaturer om natten, er medvirkende til at bevare syren i druerne. Som navnet indikerer, består jordbunden i disse marker af lyst ler. Jordbunden en kombination af 30% ler, 40% silt (finkornet jordtype) og 30% sand, hvilket beriger vinen med tyngde og kompleksitet.
Druerne høstes forholdsvist tidligt på sæsonen, for at opnå en tilpas friskhed / syre i vinen. Gæret på ståltank. Efterfølgende er vinen lagret 6 mdr. på bærmen / bundfaldet, hvilket bidrager m/ smag og fedme.
Serveres som aperitif eller til grillede grønsager, pastaretter og lyst kød.
Serveringstemperatur 10 - 12 grader. Bør drikkes senest 5 - 7 år fra høståret.
Det anbefales, at dekantere / ilte vinen 1 - 2 timer, hvis oplevelsen skal være helt i top eller den skal drikkes uden mad.
Må IKKE serveres for kølig, da man derved går glip af skønne smags- og duftnuancer.
INFO: Lækker hvidvin på blend af semillon og chenin blanc. Lækker balanceret frugt i smagen, som ikke kammer over, men holder sig til den elegante side. Man fornemmer næsten leret fra undergrunden - i frugten og fedmen i vinen. Superglas !