Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Pinot Noir 13 % Alkohol totalsyre: 4,6 TA skruelåg
Mørkrød farve med lyse strejf. Blød frugtig duft af modne mørke bær, lidt "stald" og krydderi. Kraftig smag m/ moden og elegant kølig frugt. Vedvarende eftersmag af frugt m/ et stænk krydderi og let tannin.
Vinstokkene er ca. 30 år gamle. 40 % af druerne er gæret som hele klaser. 15 måneders fadlagring, hvor 30 % af fadene er nye. Herpå endelig sammenstikning / blending for aftapning på flaske.
Yderst elegant vin, som regnes for en af de fem bedste i New Zealand ! Perfekt madvin eller et glas som meditation.
Serveres v/ 12 - 16 grader i rummelige glas. Kan sagtens tåle et par timer i karaffel - men det behøves ikke nødvendigvis.
Bør drikkes senest ca 10 år fra høståret. Topper i 2026 - 2028. Vinen er på lager i begrænset antal.
INFO: Årgang 2022 er en flot årgang. Knap så meget alkohol som årgang 2021 og faktisk et lavere syreindhold. Ikke en vin til den lange bane, men smager bare godt nu ( juni 2025 ).
Gem den i kælderen til ca. 5 - 6 år fra høståret - så bliver den totalt vild !!!!!!
Denne vin er kronprinsen hos Pegasus Bay, hvor Primadonna er topvinen i pinot noir. Denne vin er et super glas i en rigtig god årgang. Flot vin, som præsterer godt - særligt hvis man vælger at sætte den op mod en Bourgogne, som skal stå tidligt op og være meget dyrere, før den vil være i nærheden af Pegasus Bay. En vin du bør prøve !














