Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 80 % Sangiovese, 15 % Merlot og 5 % Cabernet Sauvignon 14 % Alkohol korkprop
Let støvet rød farve. Duft af mørke kirsebær m/ lidt "rosin". Smagen er superelegant med en balanceret frugt med let krydderi og vanilje fra fad samt bløde tanniner. Fin syre og mineralitet i eftersmagen, som afsluttes med et "svirp" af rosin og en langstrakt frugt på tungen. Gæret på stål m/ 14 - 16 dages skalkontakt. Herpå lagret 18 måneder på tonneaux-fade ( 900 liter, delvist nye og let brugte).
Serveres til ikke for kraftige kødretter af okse, kalv, gris og vildt m/ klove eller fjer samt pastaretter og nyere oste. Serveringstemperatur 16 - 18 grader.
Kan drikkes nu, men giv den gerne 5 år - fra høståret, så begynder den at vise sit "Brolio-fløjl" på tungen - hvis du kan vente !
Bør drikkes senest 10 - 15 år fra høståret - afhængigt af årgangen. Giv den evt. 2 timer på karaffel m/ stor overflade - så vil den passe perfekt til din oksemørbrad uden for kraftigt tilbehør.
INFO: En moderne Chianti, som ikke er blevet for tung og frugtfyldt, som mange producenter forfalder til. Brolio Riserva er ret tro mod det oprindelige Chianti. Dog ikke så lys og tam, som mange såkaldt "store" Chianti´er var i gamle dage. En flot fortolkning i en luksusudførelse. Super-elegant vin !
Producenten Barone Ricasoli på Castello di Brolio har lavet vin siden 1141 ! Familien har en alenlang tradition for god vin og har egentlig stået "fadder" til Chianti, da man begyndte, at sætte tingene i system. I nyere tid er appellationen moderniseret m/ tilladelse til brug af andre druesorter end oprindeligt. Udstrakt brug af Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc og Petit Verdot har gjort vinene yderst attraktive i stilen til den moderne vinforbruger. Siden 1993 har baron Francesco Ricasoli styret slottet og med solide investeringer i produktions- og kælderfaciliteterne har han uden tvivl højnet kvaliteten. I dag må vinene fra Ricasoli betegnes som nogle af topvinene i Chianti.