Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Malbec 14 % Alkohol PH 3,6 Totalsyre: 6,3 gr/l korkprop
Meget mørk vin. Tætpakket duft af fad, tobak og sort moden frugt. Kraftig og magtfuld smag med blommer, tobak, lidt krydderi og vanilje. Eftersmagen er lang og giver en svag anelse af lakrids, som slutter med en ultrafin kant af mineralitet, så vinen ikke bliver sød. Super afstemt i forhold til frugt, modne tanniner og syre.
Vinen er en såkaldt enkeltmarksvin (druerne kommet fra en specifik mark/parcel) Nicasia-marken, som ligger 1.180 m over havet. Delvist gæret med hele drueklaser. Fadgæret over 17 dage. Herpå lagret 24 måneder på franske egefade og tappet uden filtrering på flaske, hvor vinen hviler yderligere 24 måneder før frigivelsen til salg.
Serveres v/ 18 - 20 grader til retter med klovvildt, okse- og lammekød, dyrevildt samt modne oste.
Behøver ikke umiddelbart dekantering / iltning.
Bør drikkes senest ca. 15 år fra høståret. Viser flot modenhed nu ( Jan. 2022 ), men kan sagtens gemmes 2 - 3 år mere.
INFO: Denne vin noget af det bedste argentinske malbec, som VINOMAN har smagt. Udover TRES 14 Malbec 2010, så er denne vin det ypperste. Voldsom, elegant og blød - hvad mere kan man forlange af et godt glas vin. Vinen er nemlig både voldsom og elegant på en gang. Ganske imponerende, så velafstemt en vin kan være. Alderen giver selvfølgelig prikken over i´et. Køb og drik eller evt. gem den et par år mere - det kan den sagtens tåle.
Catena Zapata Malbec NicasiaVineyard er en enkeltmarksvin fra en af Catena´s allerbedste marker. Nicasia marken ligger i La Consulta distriktet i Altamira-regionen, i 1.180 m højde. Marken, som er beliggende 115 km syd for Mendoza by, har et af Mendoza´s bedste mikroklimaer. Markens jordbund består af 80% sand, 10% kisel og 10% ler og er dækket af en stenet overflade. De kolde nattetemperaturer i marken, resulterer i en ekstra lang modningsproces for druerne, som resulterer i en vin med stor kompleksitet, intensitet og elegance. Kun vinen fra de 11 allerbedste Malbec-fade fra Nicasia-marken - personligt udvalgt af Laura og Nicolas Catena, indgår i Catena Zapata Malbec Nicasia. Kæmpe vin !