Beskrivelse
HVIDVIN - DRUER: Nasco m/ lille andel af Vermentino 14,5 % Alkohol Korkprop
Svag gullig farve. Harmonisk duft m/ eksotisk præg lidt citrus samt urter. Blød frugtig og cremet smag m/ et strejf af sødme og lækker syre / mineralitet. Eftersmagen hænger ved på tungen og der fornemmes både let sødme, lidt krydderi og mineralitet /syre. Delvist fadlagret. Gæret via den naturlige gær, som sidder udenpå drueskindet.
Nyd den til "Alt godt fra havet", lyse kødretter eller krydret mad. Kan evt. dekanteres / iltes, så åbner den sig meget hurtigere......
Serveres v/ 10 - 14 grader. Kan med fordel dekanteres / iltes et par timer på karaffel - i de "unge år" - når den er 2 - 4 år gammel.
Bør drikkes senest 6 - 8 år fra høståret.
INFO: En "weltklasse-wein", hvor den tæmmede dessertvinsdrue nasco får lidt fadlagring og efterfølgende blandes med den friske og let krydrede vermentino. Sådan Argiolas ! En utrolig afbalanceret hvidvin, hvor der på en og samme gang fornemmes fedme, fad og friskhed.
Fremstillet efter økologiske principper - men vineriet / Argiolas er ikke økologisk certificeret.
I sine første år, kan vinen virke lidt mere syrlig, men med tiden aftager syren og vinen fremstår yderligere cremet og fed. Lækkert glas - ungt, som lidt ældre. Når den bliver 3 - 4 år gammel - fremtræder den mere fed og cremet.
THE ISELIS PROJECT: Argiolas har valgt, at alt overskud fra salget af den røde og den hvide Iselis - går ubeskåret til velgørenhed. Tidligere år har man støttet skoleprojekter og sundhedsklinikker i landene omkring den centrale del af Afrika. Mere info på www.argiolas.it