Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Zinfandel 14,8 % Alkohol korkprop
Meget mørkrød farve. Duft af sorte modne konfiterede bær, brombær og lidt peber. Fyldig, let flæsket og magtfuld smag m/ masser af frugt og mørke noter af sorte bær og blåbær. Blødhed og nogen syre, som holder sammen på smagen hvor der i eftersmagen fornemmes engelsk lakrids, tobak og chokolade - typisk for zinfandel !
Aftappet ufiltreret - derfor kan flasken indeholde lidt bundfald / sediment. Hæld forsigtigt op.....
Serveres v/ 18 - 20 grader - som et godt glas i sofaen ( luftet først ), dansk julemad eller til en stor rød bøf m/ fedtmarmorering. Perfekt grillvin !
Kan med fordel dekanteres / luftes et par timer i karaffel, hvis vinen ønskes ekstra blød.
Bør drikkes senest 8 - 10 år fra høståret. Ikke en gemmevin.
INFO: Masser af frugt og smag - sådan er solbrændt zinfandel fra Californien ! Ikke sød og bamset, men frugtig, fed og flæsket i smagen. Stadig lidt syre ( dec 2023 ), som vil aftage de kommende år.
Alt efter smag - drikkes vinen med eller uden luftning i karaffel, så får du en magtfuld vin m/ en flot syre, som kræver lidt modspil - gerne af mad m/ en vis mængde fedt.
Yderst let drikkelig og lige pludselig er flasken tom. Er du zin-fanatiker bør du smage denne vin.