Beskrivelse
HVIDVIN - DRUER: 100 % Chardonnay 13% Alkohol 6,21 gr. syre pr/l. Korkprop
Gylden farve. Duft af modne, eksotiske frugter og lidt syrlighed. Fyldig, let cremet smag med klassisk chardonnay-smag ( melon/græskar/fersken), som slutter i en balanceret forening af fad og syrlighed. Eftersmagen hænger ved på tungen og efterlader en snert af krydderi og mineralitet. Fadpræget fungerer fint med den afdæmpede friskhed. Druerne til denne vin stammer fra Tupungato markerne i 1450 meters højde over havets overflade. Denne beliggenhed sikrer masser af sol og kølige nætter, hvilket giver en lækker friskhed. Mineraliteten i smagen stammer fra jordbunden af sand og skifer. Lagret 12 mdr på nye franske egetræsfade, heraf 9 mdr på bundfaldet.
Serveres til alle fiske-og skaldyrsretter, kylling og andet let fjerkræ samt lette pastaretter.
Serveringstemperatur 10 - 12 grader. Bør drikkes senest 6-8 år fra høståret.
INFO: Lækker Catena-chardonnay, som udtrykker alt det friske og samtidig fede, der kan laves på chardonnay, som har fået masser af sol i et rimeligt køligt klima. Uden de kølige nætter var denne vin blevet meget mindre elegant og syrefattig. Dybest set er denne vin mere burgundisk i stilen end den er oversøisk. I glasset fremstår vinen forholdsvis kraftig i farven og med en cremet tekstur. Vinen er ikke billig, men kvaliteten er til gengæld i top.