Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Pinot Noir 13 % Alkohol korkprop
Duft af solbær og vanilje fra fadlagringen, med strejf af brombær og lidt tobak. Smagen er fuld af rig, dyb og mørk frugt især i form af sorte kirsebær og brombær. Godt afstemt med en stram struktur og et fast tanninbid, der dog aftager med alderen. Med tiden, når vinen modnes vil den fremstå rig, kraftfuld og kompleks. Vinstokkene er ca. 25 år gamle. Lagret 15 måneder på egetræsfade, hvoraf ca. 25% er nye.
Serveres til fugle- og dyrevildt, rødt kød, lam, pasta eller risotto med svampe.
Serveres ved 15 - 16 grader. Bør dekanteres / iltes 2 - 3 timer før servering.
INFO: Lækker Bourgogne i den maskuline afdeling. Fin alder, som gør den drikkevenlig nu. Fremstillet på økologiske druer - fra høståret 2013 må vinen kaldes økologisk.
Ynder du det magtfulde og dog elegante, så kan man ikke komme udenom en Pommard. Modsat sine naboer i Beaune og Volnay er denne vin en "kraftkarl", som oser af testosteron. Producenten anslår, at vinen er drikkeklar 2017 - 2030. Det er meget individuelt, hvornår den enkelte vinnyder vil tilslutte sig ordet "drikkeklar" - det er en smagssag. Vinen er i den moderne stil - altså tidligere drikkemoden end fortidens trend, med mange år i kælderen, før man kunne nyde vinen.