Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 85% Corvina, 10% Rondinella, 5% Oseleta 14 % Alkohol Korkprop
Forholdsvis mørkrød farve. Dejlig duft af sorte modne frugter og let bitterhed. Tæt, mørk og fyldig smag, som åbner sig på tungen med nogen sødme og svag tørhed. Eftersmagen er yderst behagelig og domineres af bløde tanniner. Klassisk fremstillingsmetode med en "2. gæring" på kvaset fra amaronen. Herpå lagret 18 mdr. på 500-liters fade.
Serveres 16 - 18 grader til mørke og lyse stegeretter, dansk julemad, klovvildt og ost samt som "sofa-vinen" lørdag aften.
Kan evt. iltes / dekanteres før servering.
INFO: En "moderne" ripasso, da den har en forholdvis kraftig frugt og nogen sødme - modsat de klassiske ripassoer med mindre frugt og større tørhed samt bitterhed. Ripassa sidder lige i skabet for de fleste vinelskere. Stilen er den mere søde og dermed vindes mange vinganer - specielt i Skandinavien, hvor vi elsker fyldig og let sødlige vine. Flot vin til mange formål.