Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Tinto Fino ( Tempranillo ) 14,5 % Alkohol korkprop ØKOLOGISK
Næsten blæksort vin m/ intens, ren frugt i duften af modne kirsebær med toner af viol og engelsk lakrids. Eksplosiv smag m/ moden kraftig bærfrugt, der ender i en finesserig eftersmag, som sidder tilbage på tungen m/ let tørhed. Fremstillet af vindruer fra mere end 50 år gamle vinstokke, som stammer fra 11 forskellige vinmarker. Gæret m/ den naturlige gær, som sidder uden på druerne - på brugte egefade og egetønder.
Herpå lagret 14 måneder på franske egefade.
Drikkes til oksekød, gris, kalv, lam, kraftigt fjerkræ, fuglevildt og faste oste.
Serveres v/ ca. 18 grader - behøver nødvendigvis ikke dekantering / iltning. Skal den drikkes uden mad - giv den et par timer på karaffel.........
Bør drikkes senest 10 - 15 år fra høståret - afhængigt af årgangen.
INFO: Imødekommende og kraftig vin m/ fine og bløde tanniner. Kan drikkes nu - perfekt til rødt kød eller mindre vildt........
MATALLANA er den absolutte topvin fra vinmageren Telmo Rodriguez, når man taler Ribera del Duero. Denne vin fra ejendommen Matallana.
Vinen laves på udvalgte druer fra gamle vinstokke ( min. 50 år gamle ), som vokser i 800 meters højde over havet i en kalkholdig jord, som giver en fin mineralitet i vinen. Vinen er kompleks og kræver lidt tålmodighed før den er fuldmoden.
Bemærk: De 11 horisontale streger på etiketten er egentlig navnene på de 11 vinmarker, som har leveret druer til vinen. Dog tillader spansk vinlovgiving ikke benævnelsen af alle vinmarkerne - derfor den "protest" m/ overstregning af marknavne på etiketten. Genialt - Telmo Rodriguez
Telmo Rodriguez er ven med danske Peter Sisseck, manden bag kultvinen Pingus. Når man smager Telmos Ribera del Duero-vine smager man tydeligt, at han tilstræber den samme stil som vinene fra Pingus; Maksimal koncentration, renhed, intensitet og desuden en underfundig finesse. Netop finesse er ellers et særsyn i Ribera del Duero, men ved at finde en række relativt kølige marker med gamle vinstokke i 800 meters højde kan Telmo Rodriguez opnå en formidabel finesse i vinene. Telmo Rodriguez fremstiller tre vine i Ribera del Duero: Gazur, M2 og Matallana.