Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 90 % Cannonau ( Grenache ), 5 % Bovale Sardo (Mourvédre) og 5 % Carignano Alkohol: 14,5 % Korkprop
Tørstofindhold: 32,85 gr/l totalsyre 5,45 gr/l restsukker 0,92 gr/l PH 3,68
Mørk rød farve. Intens duft af modne bær m/ lidt krydderi og sødme. Afrundet smag med en dyb, bærdrevet elegance, som slutter med let sødme og krydderi. Tanninerne er bløde og "tygbare" i forening med en fin syre. Eftersmagen hænger ved på tungen med svag syrlighed / tørhed.
Gæret på stål/ cementkar m/ glasbelægning sammen med drueskallerne i 18 dage. Lagret 12 mdr. på små egefade - herpå lagring på flaske før frigivelsen.
Druerne er dyrket efter økologiske- og bæredygtige principper - men producenten er ikke certificeret til økologi.
Serveres v/ 16 - 18 grader til ris- og pastaretter, fuglevildt, fedtholdigt rødt kød og let modne oste. Kan evt. iltes / omhældes før servering.
Bør drikkes senest 10 år fra høståret - afhænger af den enkelte årgang.
INFO: Super-vin i årgang 2017. Udtalt blødhed og ekstraktrigdom - uden at den bliver sød. Fin syre og næsten modne tanniner gør vin drikbar allerede nu - men den er ikke en marmeladevin - TAK for det til Argiolas !
Senes Riserva er sidste nye rødvin fra Argiolas. En lidt moderne vin, men stadig tro mod sin autencitet. Lidt mere bærsødme og imødekommenhed i sine unge år gør vinen "moderne" i stilen. Minder om et blend af Iselis Rosso og Is Solinas. En lækker vin, som stadig har en fin kant og dermed egner sig til at ledsage mad.
Iltning kan skærpe på imødekommenheden og så kan du trygt drikke den i sofaen - uden mad.