Beskrivelse
HVIDVIN - DRUER: 100 % Chardonnay 13,5 % alkohol korkprop
Flot gullig farve. Frisk duft m/ blomster og grape og et stænk fad. Smagen er mellem kraftig med balanceret klassisk fedme og har milde noter af syrlige frugter, voks og lidt fad. Vinen er til den mineralske side i stilen og fremstår yderst vellykket. Eftersmagen er heller ikke voldsom kraftig, men hænger ved på tungen og "smager" i meget lang tid, hvor fadlagringen fornemmes. Fremstillet af fortrinsvis opkøbte druer og most. Gæret og lagret på fade - (5% nye - resten brugte - 1 - 2 gange).
Serveres til lyse kødretter, hummer, krabbe, fisk - gerne med cremet sauce.
Bør drikkes senest 8 - 10 år fra høståret. Serveringstemperatur 13 grader. Bør dekanters / iltes 1 - 2 timer før servering.
Drikkeklar fra 2023.
INFO: Elegant vin med fin kraft i frugten. Tak for en elegance. Velafstemt og lige på kornet ! Mineraliteten i eftersmagen er også godt afstemt. Ingen fadbombe, men en yderst elegant og vellavet vin, der fremtræder fed og cremet i glasset. Fortjener at blive luftet før servering. Hvidvin og pris i absolut verdensklasse !
Årgang 2021 er stadig noget lukket - men kan dekanteres til karaffel m/ stor overflade og iltes i min. 2 timer, så åbner vinen sig en del. Men bedste er det, at gemme den min. 3 - 4 år mere (fra høståret ), så bliver du belønnet af en overdådig duft og ikke mindst smag fra en vin, der er svær at skaffe........
NB ! Stor vin - fortjener store glas !