Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 40 % Malbec, 25 % Cab. Sauvignon, 25 % Cab. Franc. 5 % Merlot og 5 % Petit Verdot Alkohol 13,5 % Totalsyre/ PH: 6,4 / 3, 5 Korkprop
Mørk, næsten sort vin. Voldsom duft af sorte modne frugter og animalske noter. Magtfuld, blød og frugtfyldt smag med saft og kraft samt lidt mineralitet. I eftersmagen er der blødhed, sødme og en stadig en syret kant, samt strejf af lakrids. Fadgæret på franske fade brugt 2 - 3 gange , 30 % hele klaser - 5 dages kold maceration fulgt af 18 dage v/ højere temperatur, herpå fjernelse af skallerne. Lagret 15 mdr. på franske foudres - 100 år gamle store fade/ tanke.
Serveres til grillretter, rødt kød med lille fedtindhold, fuglevildt, klovvildt, simreretter, gris, kalv, lam, kraftige vildtretter og ost.
Serveres ved 16 - 18 grader - gerne til den kølige side, så opleves vinen markant bedre og mindre sød. Bør drikkes senest 10 - 12 år fra høståret - afhænger af årgangen.
Bør dekanteres / iltes.
INFO: En årgang m/ lavt udbytte og en del syre, grundet en kold vækstsæson, men stor frugtkoncentration til gengæld qua den lange modningstid.
Stor vin, som nærmest må beskrives som "En oversøisk Bordeaux på steroider". Virkelig duft og smag i særklasse. Vinen kan drikkes med mad, men fortjener vel, at blive nydt af dine bedste glas - uden mad, til en gang uforfalsket nydelse i ren spekulation over livet, vinen og ikke mindst, hvordan det kan lade sig gøre, at frembringe en vin som denne ? Vinen er grundet sin voldsomhed - nærmest mættende, som en tung amarone. Denne vin er tæt på toppen af vine fra Bodega Aleanna, kun overgået af et par enkeltmarksvine, hvor disse har et tilnavn. Nogle af druerne til denne vin stammer fra disse højt beliggende marker, i næsten 1500 meters højde.