Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Sangiovese 14,2 % alkohol Ph 3,29 Totalfenol: 23,17 gr/l Totalsyre: 5,78 gr/l. Tørstofindhold: 27,46 gr/l. korkprop
Mellemrød farve m/ lidt mørke tendenser. Tæt duft af blommer, tobak og lidt krydderi m/ engelsk lakrids. Fyldig smag m/ kraftig frugt i en poleret udgave, fulgt op af fine tanniner og en lækker syre, som balancerer vinen. Klassisk tørhed m/ lidt sødme på tungen i eftersmagen. Vinen fremtræder kompleks og dyb i smagen.
Gæret på stål m/ 14 - 16 dages skalkontakt. Herpå lagret 18 måneder på tonneaux-fade ( 900 liter) hvoraf 30 % af fadene er nye.
Serveres v/ 15 - 18 grader til mørke kødretter, mellemkraftige gryderetter og til yngre oste eller som meditation i rummelige glas.
Behøver nødvendigvis ikke iltning / omhældning - men det kan være en fordel men vinen er ung: 4 - 6 år.
Bør drikkes 15 - 20 år fra høståret.
NB! Ved køb af 6 flasker leveres vinen i original (flot) trækasse - gælder kun ved afhentning.
INFO:
Producenten Barone Ricasoli på Castello di Brolio har lavet vin siden 1141 ! Familien har en alenlang tradition for god vin og har egentlig stået "fadder" til Chianti, da man begyndte, at sætte tingene i system. I nyere tid er appellationen moderniseret m/ tilladelse til brug af andre druesorter end oprindeligt. Udstrakt brug af Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc og Petit Verdot har gjort vinene yderst attraktive i stilen til den moderne vinforbruger. Siden 1993 har baron Francesco Ricasoli styret slottet og med solide investeringer i produktions- og kælderfaciliteterne har han uden tvivl højnet kvaliteten. I dag må vinene fra Ricasoli betegnes som nogle af topvinene i Chianti.