Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 90 % Cabernet Franc og 10 % Malbec Alkohol 13,5 % totalsyre 6,3 gr/l. PH 3,5 Korkprop
Meget mørk vin. Kraftig duft af sorte, modne frugter og lidt urter. Magtfuld og frugtfyldt blød smag med masser af saft og kraft. I eftersmagen kommer det klassiske for druen - det let urteagtige, før en dejlig sødme breder sig på tungen. Gæret 22 dage v/ ca. 28 grader via den naturlige gær, som sidder udenpå druerne. Ialt 28 dages skalkontakt. Fremstillet af druer fra marker i 1470 meters højde. Druerne er høstet ialt 5 gange over en periode på 5 uger. Lagret 15 mdr. på ca 100 år gamle franske egefade / foudres.
Årgangen har stadig lidt kant / syre, som gør den særdeles velegnet til mad. Uden mad kan den evt. dekanteres / iltes.
Serveres v/ 16 - 18 grader til rødt kød, vildt, dansk julemad, grillet rødt kød, oste eller som hyggevin.
Bør drikkes senest 8 - 10 år fra høståret - afhænger af den enkelte årgang.
INFO: En rigtig lækker "monstervin", som har det hele. Masser af frugt, lidt syre, sødme og en høj alkohol, der fremmer sødmen. Alt klapper og vinen er en vinder. Kan du lide masser af frugt - til den sorte, modne side og elsker du en voldsom vin, så er dette vinen. Supervin fra Argentina.