Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 70 % Corvina, 20 % Corvinone og 10 % Rondinella Totalsyre ca 5,6 gr/l. Totalsukker ca 10 gr/l Tørstofindhold ca. 31 gr/l. 13,5 % Alkohol korkprop
Mellemrød farve. Duft af urter, sorte modne bær og lidt krydderi. Fyldig smag m/ sort frugt og fin / blød syre i en sødmefuld smag. Eftersmagen har en fin syrlig balance og er behagelig på tungen. Sødmen i vinen fornemmes kun svagt, da syren balancerer smagen og giver en god saftighed.
Fremstillet af delvist tørrede druer fra 10- til 20-årige vinstokke. Druerne får lov at hænge ekstra længe på planten, hvorved der sker en let udtørring af druen. Dette giver en fyldigere og tættere smag m/ fin sødme. Efter gæring på ståltank - lagres vinen 12 mdr. på forskellige størrelser af træfade.
Serveres v/ 16 - 18 grader til lettere kødretter, tapas, oste, pastaretter, lam, vildt eller som et godt glas vin. Kan evt. dekanteres / iltes.
Bør drikkes senet 6 - 7 år fra høståret.
INFO: Charmerende rosso med en saftig smag og en fin balance mellem sødme og syre. Klassisk rød Veneto-vin med mange anvendelsesmuligheder til en yderst rimelig pris ! Det bliver aldrig en ripasso - kun en lillebror, men det gør bestemt ikke vinen dårligere !