Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Tinto Fino ( Tempranillo ) 14,5 % Alkohol korkprop
Mørk farve. Krydret og animalsk / "stald" i duften. Fyldig smag med en stor dybde og en elegance i finalen, der afsluttes med en fin og let syre / mineralitet.
Lagret 14 mdr. på franske egefade, hvoraf 50 % af fadene er nye hvert år. Fremstillet af druer fra unge vinstokke på den samme mark, hvorfra druerne til topvinen MATALLANA høstes.
Drikkes til Oksekød, lam og kraftigt fjerkræ.
Serveres v/ ca. 18 grader - behøver nødvendigvis ikke dekantering / iltning. Skal den drikkes uden mad - giv den et par timer på karaffel.........
Bør drikkes senest 10 - 15 år fra høståret - afhængigt af årgangen.
INFO: Telmo Rodriguez er ven med danske Peter Sisseck, manden bag kultvinen Pingus. Når man smager Telmos Ribera del Duero-vine smager man tydeligt, at han tilstræber den samme stil som vinene fra Pingus; Maksimal koncentration, renhed, intensitet og desuden en underfundig finesse. Netop finesse er ellers et særsyn i Ribera del Duero, men ved at finde en række relativt kølige marker med gamle vinstokke i 800 meters højde kan Telmo Rodriguez opnå en formidabel finesse i vinene. Telmo Rodriguez fremstiller tre vine i Ribera del Duero: Gazur, M2 og Matallana.
M2 er en af Telmo Rodriguez' topvine fra Ribera del Duero. Vinen laves på druer fra unge vinstokke på den samme mark, hvorfra druerne til kultvinen Matallana høstes. Man mærker tydeligt slægtskabet mellem de to vine, som begge er eksplosivt aromatiske.