Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Pinot Noir 13,5 % Alkohol Korkprop
Blød i duften, elegant i smagen og gennemført balanceret. Smagen er blød og cremet med dejlig letkrydret frugtig smag på tungen og de klassiske let syrlige "røde bær". Vinen er gæret på ståltanke og herpå lagret 14 mdr. på franske egefade, hvoraf 25 % af fadene er nye.
Serveres v/ 14 - 16 grader som et godt glas rødvin eller til lyse kødretter, grillet tun og ost.
Bør drikkes senest 5 - 6 år fra høståret.
INFO: Elder Rock Pinot Noir er et brag af en oversøisk vin. Vinen er virkelig tro mod sit ædle ophav - fra Bourgogne. Denne vin er "kølig" i stilen da druerne kommer fra kystnære marker, tæt på Stillehavet, syd for San Francisco. Dagene er noget køligere, end inde i landet og tågen fra de kølige nætter, letter først over middag, så solen ikke "steger" druerne.
Mange oversøiske pinot noir-vine, fra eksempelvis Californien, ender tit med, at være alt for "bamsede" - læs: frugtige og søde, hvor elegancen bare er pist væk. De "bamsede" vine er dem fra de marker, som får mest sol og har den højeste gennemsnitstemperatur, hvorved syren er næsten ikke eksisterende. På den vis får man en sød, blød og ikke særlig elegant vin. Smag og behag er forskellig og det skal man respektere, men hvorfor ikke drikke noget vellavet kvalitetsvin ?