Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 100 % Pinot Noir 13 % Alkohol totalsyre: 5,2 TA skruelåg
Mørkrød farve med lyse strejf. Blød frugtig duft af modne mørke bær, lidt "stald" og krydderi. Kraftig smag m/ moden og elegant kølig frugt. Vedvarende eftersmag af frugt m/ et stænk krydderi og let tannin. Vinstokkene er ca. 30 år gamle. 40 % af druerne er gæret som hele klaser. 15 måneders fadlagring, hvor 40 % af fadene er nye. Herpå endelig sammenstikning / blending for aftapning på flaske.
Yderst elegant vin, som regnes for en af de fem bedste i New Zealand ! Perfekt madvin eller et glas som meditation.
Serveres v/ 12 - 16 grader i rummelige glas. Kan sagtens tåle et par timer i karaffel - men det behøves ikke nødvendigvis.
Bør drikkes senest ca 10 år fra høståret. Topper i 2025 - 2029. Vinen er på lager i begrænset antal.
INFO: Årgang 2019 er - som normalt - en god årgang. Et lidt udfordret forår endte godt med super modenhed - med høst en kende tidligere end normalt. Resultatet blev en virkelig raffineret vin m/ dejlig kompleks smag. En anelse mere totalsyre end normalt.
Gem den i kælderen til ca. 8 - 10 år fra høståret - så bliver den totalt vild !!!!!!
Denne vine er kronprinsen hos Pegasus Bay, hvor Primadonna er topvinen i pinot noir. Flot vin, som præsterer godt.