Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 90 % Sangiovese, 5 % Merlot og 5 % Canaiolo 13,5 % Alkohol Totalsyre: 5,51 gr/l PH 3,33 Tørstof: 27,17 gr/l Totalfenoler: 2132 mg/ l korkprop 1/2 fl. - 0,375 liter
Lys rød farve og en duft af blød frugt m/ lidt syrlighed. Smagen er klassisk bærdreven med middel fylde og bløde tanniner. Eftersmagen er blød og langstrakt med en behagelig syrlig kant. Gæret på stål m/ 12 - 16 dages skalkontakt. Herpå lagret 21 måneder på tonneaux-fade ( 900 liter, brugt 1 og 2 gange) og til slut 3 - 6 måneder på flaske før frigivelsen.
Druerne til denne vin kommer fra ejendommen: Rocca Guicciarda, der har været i Ricasolis besiddelse i mange år.
Serveres v/ 14 - 16 grader til lette, lyse kødretter, pastaretter, pizza og tapas.
Bør drikkes senest 6- 8 år fra høståret. Behøver nødvendigvis ikke dekantering / iltning.
INFO: Semi-moderne Chianti Classico med en flot blanding af druer, som giver en forholdsvis blød og frugtig vin. Denne vin smager bare supergodt og viser, at ædel vin ikke behøver, at koste en bondegård. Vinen optræder imødekommende og let drikkelig.
Producenten Barone Ricasoli på Castello di Brolio har lavet vin siden 1141 ! Familien har en alenlang tradition for god vin og har egentlig stået "fadder" til Chianti, da man begyndte, at sætte tingene i system. I nyere tid er appellationen moderniseret m/ tilladelse til brug af andre druesorter end oprindeligt. I starten af dette årtusinde brugte man flittigt de internationale druer: Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc og Petit Verdot, som alle tilførte vinene noget mere "mainstream" end måske godt var. Nu er man igen gået tilbage til rødderne m/ ændringer i reglerne for appellationen og ikke mindst en proces, hvor man er tilbage til det oprindelige....... Chianti Classico - altså uden de internationale druer. De nye vine er kendt for en god frugt, men også en præcis og fast syrlighed, som gør vinen yderst attraktiv til mad. Alle disse ændringer med til- og fravalg er sket siden 1993 hvor baron Francesco Ricasoli har styret slottet og med solide investeringer i produktions- og kælderfaciliteterne, hvilket uden tvivl har højnet kvaliteten betragteligt.
I dag må vinene fra Ricasoli betegnes som nogle af topvinene i Chianti.