Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 60 % Sangiovese, 30 % Merlot og 10 % Cabernet Sauvignon 13 % Alkohol Plastprop
NB! VINEN ER KNÆKKET I SYREN - Nogle flasker smager dermed mere fladt og let tørt i eftersmagen.
VINEN KAN SAGTENS DRIKKES - men opfylder ikke VINOMANS kriterier for fuld pris !
Lys rød farve og en duft af modne, let søde bær. Elegant og bærdreven smag med middel fylde og bløde tanniner. Eftersmagen er dejlig blød og langstrakt med en behagelig svag syrlig kant. Gæret på stålfade med 12 - 16 dages skalkontakt, herpå tapning og få måneders fadlagring før frigivelsen. Perfekt festvin til den syrlige side.
Serveres v/ 14 - 16 grader til lette, lyse kødretter, pastaretter, pizza og tapas.
Bør drikkes senest 6 - 8 år fra høståret. Behøver ikke dekantering / iltning, medmindre vinen skal drikkes uden mad.
INFO: Perfekt fest- og receptionsvin, når der serveres lidt "haps" / mad. En dejlig moderne rosso til den lette og elegante side. Bærsmagen har et svagt sødligt strejf, som gør vinen imødekommende og let drikkelig, men med en syrlighed, som holder det hele sammen. I sine unge år ( 2 - 3 år fra høst) kan vinen virke lidt stram i betrækket, men herpå bliver vinen mere og mere afrundet, når syren gradvist træder i baggrunden.
Producenten Barone Ricasoli på Castello di Brolio har lavet vin siden 1141 ! Familien har en alenlang tradition for god vin og har egentlig stået "fadder" til Chianti, da man begyndte, at sætte tingene i system. I nyere tid er appellationen moderniseret m/ tilladelse til brug af andre druesorter end oprindeligt. Udstrakt brug af Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc og Petit Verdot har gjort vinene yderst attraktive i stilen til den moderne vinforbruger. Siden 1993 har baron Francesco Ricasoli styret slottet og med solide investeringer i produktions- og kælderfaciliteterne har han uden tvivl højnet kvaliteten. I dag må vinene fra Ricasoli betegnes som nogle af topvinene i Chianti.