Beskrivelse
RØDVIN - DRUER: 82 % Cabernet Sauvignon, 9 % Malbec, 5 % Petit Verdot og 4 % Merlot 14,5 % Alkohol Korkprop
Mørklilla farve. Dyb og intens duft af solbær og lidt krydderi. Smagen er koncentreret og intens med masser af mørke, modne bær og et ultrablidt strejf af mineralitet i eftersmagen, som hænger ved i sit bløde bid på tungen. Vinen har meget bløde tanniner og en let sødme. Fremstillet af håndhøstede druer fra marker i ca. 1000 meters højde over havet. Lagret 15 måneder på amerikanske egetræsfade / 11 % nye og franske egefad / 6 % nye.
Serveres v/ 18 - 20 grader, til oksekød og lam - gerne grillet. Bør drikkes senest 6 - 8 år fra høståret. Vinen behøver nødvendigvis ikke dekantering / iltning før servering.
NB! Flaskefoto kan i årgangsbetegnelsen afvige.
INFO: En kraftig og blød sag. Duft og smag går op i en højere enhed. Supervin til sofaen. Bør nydes af rummelig glas og med tilpas anstand ! Tilnavnet COCODRILO ( krokodille på spansk ) har vinen fået af Viña Cobos grundlæggere og vinmagere Andrea Marchiori, Luis Barraud og Paul Hobbs. Vinen opfører sig som en krokodille, ved at være dyrisk i opførsel og smag, kraftfuld som bæstets bid, der aldrig bliver sluppet i "offeret". Amerikaneren Paul Hobbs er kendt for hans kultvine i Californien, USA. Vinen er stærkt vanedannende !